ERFA-grupper
Vi faciliterer flere ERFA-grupper som er strikket sammen efter behov og deltagernes ønsker.
Der er flere grupper i gang, men vi opretter løbende nye som behovet opstår.
Indholdet til møderne varierer meget efter ønskerne. Det kan være ny viden og sparring indenfor specifikke områder som yversundhed, klovsundhed, kalve eller goldkøer. Det kan også være med fokus på fodring eller økonomi.
Typisk vil møderne gå på tur i gruppen, så vi kommer rundt og ser deltagernes besætninger. Der arrangeres dog også ture ud af huset. Vi har fx være på besøg hos DAKA, hos Viking, på Foulum forsøgsstation og på Danish Crown i Aalborg.
Sparring med ligesindede som brænder for kvæg giver en øget motivation, og der deles ud af praktisk erfaring som kan hjælpe i hverdagen.
Er det noget for dig?
Hvis det lyder som noget for dig så tøv ikke med at ringe til kontoret på telefon (+45) 98 99 80 66, eller send en mail til info@vldyr.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.
